Flash bannere – What you could do!

Jeg sidder til tider og skal udvikle diverse Flash bannere for forskellige kampagner, og i den forbindelse løber jeg tit ind i diverse problemer, som jeg er sikker på at andre Flash udviklere også møder når de laver bannere. Så jeg har gjort mig lidt tanker om hvad jeg synes der virker og ikke virker i en bannerkampagne.

Nogle af de problemer man tit løber ind i når man producerer Flash bannere er, man får en bannerspecifikations liste stukket i hånden og den siger typisk noget i stil med:
Producer 7 bannere i størrelser fra 300×250 px til 930×600 px. De må max fylde 30-50 kb stykket, og nogle af dem skal måske være ekspanderende.

Det næste der sker er så lidt afhængig af hvordan afdelingen man arbejder i/sammen med fungerer. Enten får man et design som man så skal lave bannerne ud fra, eller så får man selv lov til at designe bannerne. Lige meget hvad så sidder man tit med problemet at man skal lave noget rigtig fedt visuelt og det må fylde 50kb max. På et banner på f.eks. 300×250 px kan det nok godt lade sig gøre, men på et banner på måske 960×600 px kan det godt gå hen og blive lidt mere tricky. Mere plads = større billeder og plads til mere lir. Men et eller andet sted giver det jo ikke mening at man får flere pixels at lege på, men stadig 50kb  at lege med.
Ok det kan vi sikkert godt blive enige om kan være et problem, da man så tit må gå på kompromis med kvaliteten af billedematerialet brugt i banneret og måske også de fede effekter og lign. Der er diverse tricks man kan bruge for at bringe KB størrelsen på diverse ting ned, men det har jeg ikke tænkt mig at snakke om her. Det jeg egentlig hellere vil snakke om er “Kunne man gribe hele kampagnen anderledes an?”.

Hvorfor må et banner kun fylde omkring 50kb? Det er et økonomisk spørgsmål! Man kan sagtens købe flere KB hos dem der skal hoste/distribuere bannerne. Det vil selvfølgelig betyde at hvis du har 7 bannere der må fylde 50kb stykket, og de koster et fiktivt tal af 10.000 kr at få distribueret, så vil 7 bannere af 100kb måske koste 20.000 kr at få ud. Man kan selvfølgelig forhandle sig til en pris, men det er lige meget i dette eksempel.

Det jeg tænker er “har du egentlig brug for 7 forskellige bannere?”. Lad os tage et eksempel som ekstrabladet.dk. Du køber 1 dags visning, og det er lig med en eksponering på ca. 1.8 mio visninger i døgnet.
På en bannerproduktions liste vil det tit fremgå at 3 ud af de 7 bannere er 3 forskellige formater til Ekstrabladet.dk. 930×180 (kan være ekspanderende), 300×250 og 930×600.
Dvs. du har på en dag, 3 bannere der ligger klods op og ned af hinanden med samme budskab og sikkert samme layout. Er det godt? Jeg vil sige nej! Klik-raten på bannere er i forvejen ikke ret høj, så at du har 3 steder hvor der er i bund og grund det samme banner, hvor der står “Klik her!!” hjælper ikke på det. Og at de 3 bannere er mærket af at de har en 50kb max størrelse gør dem som regel ikke ret pæne, tvært imod.

Jeg vil derimod mene at man kan komme meget længere med 1 rigtig godt banner. Her mener jeg dog ikke at man skal sige “hey så sparer vi jo penge, da vi kun skal bruge producere 1 ud af 3 bannere!” Nej man skal istedet bruge pengene på det ene banner. Køb plads til 150kb (eller mere)  i et banner, og lav et rigtigt flot og godt banner, frem for 3 dårlige bannere.
Nu ved jeg godt at jeg lige skrev at klik-raten på bannere i forvejen er meget lav, og derfor er det måske logik at 3 bannere giver 3 gange større sandsynlighed for klik frem for 1 banner. Den påstand vil jeg mene er helt forkert!
Jeg vil påstå at der er større sandsynlighed for at brugeren klikker på et rigtigt lækkert banner, der har plads til et godt budskab, frem for 3 knap så elegante bannere. Jeg vil endda påstå at brugeren finder det negativt at blive spammet med det samme “KLIK HER!!” budskab. Tjek evt. denne artikel som handler om hvorfor folk falder fra brands Facebook/Twitter profiler, og afmelder sig nyhedsmails: http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/derfor-skrider-dine-fans/. Jeg synes godt man kan overføre nogle elementer fra artiklen over til banner kampagne konceptet. Brugeren gider ikke spammes med et eller andet kedeligt budskab der bærer præg af noget uprofessionelt (læs dårlig kvalitet af billeder i bannere).
Jeg tror derimod på at du kommer meget længere ved at lave et rigtigt godt banner! Tænk på at klik-raten på Flash bannere er meget lav, så du skal ikke sigte efter at få mange klik. Misforstå mig ikke, det er godt at få mange klik, men læg hellere vægten på at sende et godt og positivt budskab til brugeren. De ser dit banner, og det kan godt være de ikke klikker på det, men underbevist får de et indtryk af afsenderen og budskabet. Så derfor er det vigtigt at lave et banner der giver brugeren et rigtigt godt indtryk!
Lige en side note. Personligt tror jeg at mange (inkl. mig selv) har et indbygget filter for banner reklamer. De er blevet en del af designet, og det er sjældent man lægger mærke til dem og husker dem. Derfor synes jeg at det super vigtigt at lave et banner der har fokus på at fange brugerens opmærksomhed på en positiv måde.

Jeg vil lige gennemgå nogle ting jeg synes er do’s & dont’s.

  • Brug ikke expanderende bannere . Ja de var fede for 3 år siden, da det hele fløj rundt på sitet, og vi ikke havde set meget af den slags før. Nu er de bare irriterende når man kommer til at køre musen over dem, og de fylder hele siden. Det flytter brugerens fokus fra bannerets indhold over på “hvor fanden lukker jeg det lort??”.
  • Film på bannere. Jo film kan være rigtigt godt, og lyd også. Men vær meget obs på hvilket budskab filmen har. Er det virkelig nødvendigt at have en 20 sek lang reklame film for at illustrere at der er 5L mælk på tilbud i Rema? Hvis du skal lave reklame for f.eks. en film eller en trailer for et computerspil, så synes jeg en film er et must. (Husk at film skal streames, og dette kan være en ekstra omkostning! Husk også at film bliver somregel leveret i bredformat, lav derfor også dette i oplægget/layoutet på banneret.
  • Tekster som “Klik her for at se mere!!” er negative. Brugeren er mistroisk over for det meste på nettet, og betragter derfor sætninger i denne stil som spam. Det er ikke tydeligt nok hvem afsenderen er, og hvor man ender henne når man klikker på banneret. Består banneret også af billeder af lav kvalitet, er dette kun med til at styrke denne tro. Brug derimod sætninger som “Læs mere på Rema.dk”. Her er det tydligere hvem afsenderen er (selvfølgelig bakket op af et logo) og det er tydeligere hvor man ender hvis man klikker på banneret.  Brugeren ved godt at når de klikker på banneret kommer de et nyt sted hen, så “klik her” er bare at gøre dem dummere end de er (Negativt signal at sende).

Tænk over hvilket banner du vil vælge at købe. Skal det være 930×180 (top banner somregel), eller skal det være 930×600 (somregel banner nede midt på sitet?)
Det øverste banner har god eksponerings muligheder, da det er det første brugeren ser. Man kan måske godt argumentere at det også er lige præcis det banner brugeren ser oftest, og derved også har den største “filter effekt” på. Det har jeg ingen statistik på, men det er en teori. Jeg synes man skal overveje hvilket budskab man vil sende, og hvad man ønsker at vise. Skal der være en film på banneret så vil jeg mene at 930×600 er det bedste bud, da der er plads til højere opløsning af film på banneret.
Man skal være obs på at der nok på de fleste skærme skal scrolles lidt ned før brugeren ser banneret. Derfor vil evt. animationer i starten af banneret måske gå til spilde, da brugeren ikke når at se banneret før det er færdigt med at animere alt indhold ind. Så kan man evt. bruge krudtet på at lave animationer der er federe når de står på repeat.

Det er vigtigt at man får snakket godt med sin kunde, og får dem forklaret hvorfor man vil anbefale at bruge 1 banner frem for 3 bannere. Kunden tænker sikkert med det samme “3 bannere = flere sete budskaber. Større klik-rate. Alt sammen lig med flere penge i kassen”. Men som jeg lige har beskrevet så ser jeg det lige omvendt. Forklar dette til din kunde. Det er vores ansvar som de professionelle at sørge for at kunden for mest for sine penge, og derfor er det også vigtigt at kunden lytter til dig og hvad du vejleder dem til. Det skal ikke være dig der lytter til hvad kunden dikterer, for de tror de ved hvad de vil have, men det gør de somregel ikke :)

Det var hvad jeg lige havde på hjertet. Jeg hører gerne flere bud og kommentare. Er der andre der har lign. eller andre problemer når man laver bannere?