Wallaby – Et kommende værktøj til at konvertere Flash til HTML5

Jeg faldt lige over et blogindlæg på theFlashBlog af Lee Brimelow (fra gotoandlearn.com). Han omtaler et nyt værktøj til Flash, der er under udvikling. Værktøjet som stadig ikke er færdig udviklet, kan lave timeline animationer om til html5 animationer. En demo kan ses her http://blog.theflashblog.com/?p=2625 (klik på banneret for at se demoen).
Jeg synes det er et spændende værktøj, der har et godt potentiale. Hvis man er vant til at arbejde med Flash så ved man også hvor nemt og overskueligt det er at lave timeline animationer. Det er jo selvfølgelig relativt, men til f.eks. Flash bannere der tit består af enkelte animationer af en art, der ser jeg et stort potentiale i sådanne et værktøj. Jeg ved pr. erfaring at man tit ender med at skulle sidde og tweake sine animationer før det er perfekt, og jeg kan forstille mig det er noget mere overskueligt at have en timeline man kan sidde og justere i, og en række MovieClips (med egen timeline), fremfor at skulle sidde og tilpasse X-antal linjer kode i html/css/js for at få sin animation til at spille.
Så hvis dette værktøj kommer til at understøtte masker og effekter som dropshadow, blur osv. så tror jeg det kan blive et rigtigt nyttigt værktøj for mange.

Jeg synes det er tydeligt at Flash får det sværere og sværere mht. udbud og efterspørgsel, og derfor tror jeg at Adobe kommer til at satse meget på at Flash i fremtiden bliver et værktøj der kan eksportere flere forskellige formater ud. Molehill som er en af de kommende store ting til Flash, gør jo at Flash bliver en stor spiller på spil markedet, og dette bakkes jo også op af at Unity har meldt ud at de vil supporte AS3 og Flash inden længe. Så jeg tror at Flash kommer til at få en ny men større rolle inden for de kommende år. Som Flash nørd kan jeg jo kun sige at jeg synes at Flash er et fantastisk værktøj at udvikle i :)

Tags: ,